Juni

Da vi gik ind i Juni, var det nu 6 måender siden, at mit eventyr med stress & panik angst startede. Jeg havde indtil nu kæmpet seriøst, hver eneste fuc…. dag, for at stå ud af sengen, trække vejret, være mindful, dyrke yoga, træne, tage iskolde bade, dyrke kropsterapi og få akupunktur. Udover dette var jeg også begyndt, at genoptage nogle IT-mæssige tests og opgaver for at se hvor mit niveau var nået til. Kognitivt gik det ret godt, da jeg begyndte at finde noget glæde frem igen, ved de ting jeg normalt havde arbejdet med, men jeg var stadig ret langt fra noget, der ligner en optimal funktion. 

Jeg var godt igang med akupunktur, som jeg havde studeret i timevis og havde startet op hos en kinesisk læge. Akupunkturen var så voldsomt for min krop, at jeg den ene gang måtte forlade klinikken, fordi nålene poppede ud af kroppen på mig og en anden gang fordi, at fik et angst anfald midt i receptionen. 

Min kære hustru er sygeplejerske og har temmelig godt fat i samarbejdet med psykologer og psykiatere og begyndte virkelig, at stille sig kritisk overfor den PTSD diagnose jeg havde fået stillet. Det lignede uden tvivl PTSD, da jeg kom ind af døren, hos psykologen, de første gange. Men over tid, blev den diagnose ændret til generaliseret angst udløst af stress, som iøvrigt heller ikke var en titel jeg gad have hængende på mig, længere end højst nødvendigt.  

På trods af min rejse, begyndte der nu at opstå små øjeblikke, der kan timeboxes som timer og halve dage, hvor jeg begyndte at føle mig nogenlunde normal i min krop. Havde stadig symptomer, der lå i retningen af svær kvalme og en smule svimmelhed, men der gik længere og længere tid imellem, at jeg fik full blown panik anfald – det var fedt!. Det var også omkring Juni/juli hvor jeg blev overbevist om, at jeg måske kom helt tilbage til livet igen, uden at sætte en dato på – det havde jeg for længst opgivet og accepteret. 

Hér kommer et par udsnit fra nogle af de bedste episoder i Juni:

Akupunktur 8/6/2023. Jeg kom ind på klinikken, var en smule presset, men følte mig under kontrol. Jeg fik sat nåle i fra “hovede til tå”, på forsiden med ca. 50 nåle. Det gjorde så sindssygt ondt, som om der blev stukket knive igennem min hud, men sagde ikke noget, jeg skulle bare gennemføre. Doktoren havde akkurat forladt rummet jeg var i, da 15-20 nåle poppede ud kroppen én efter én, med relativ stor styrke. Jeg hev selv resten ud i stor smerte og forlod stedet og sendte en sms. 

Bryllup 17/6/2023. Var inviteret til bryllup hos to fantastiske mennesker, sammen med min hustru. Et event jeg virkelig havde glædet mig til, da jeg ikke rigtig havde været ude i over 6 måender. jeg havde det “standard” dårligt med heftig kvalme og lidt svimmel, men tænkte fu.. it, det skal ikke holde mig tilbage. Vi kom ind i kirken og musikken gik igang. Vi sad oppe foran, tæt på organisten og kunne tydeligt se ham….. indtil…. SLASK!. Så vendte det ondeste panik anfald, fra helvede, tilbage til mig. MAX tunnelsyn, ringen for ørerne, svedte ekstremt meget, rystede fuldstændig vanvittigt, kunne ikke trække vejret eller snakke. Jeg måtte gå ud af kirken, klamrende op ad væggen og søge dækning på en legeplads tæt på. Jeg kom nogenlunde til hægterne og min kære hustru kom ud til mig. Hun kørte mig hjem, spurgte om jeg ville køres et sted hen, hvor jeg kunne få noget andet hjælp….. Hun var også ved at være lidt mørbanket og fik samme følelse af, vi var tilbage til step 1 i rejsen. Jeg takkede nej tak, men brød fuldstændig sammen og hun tog til festen, som jeg plagede hende om at gøre… Jeg sad på terrassen i 5-6 timer og reflekterede over hvad fu.. der lige skete. 

Akupunktur 19/7/2023. Jeg var stadig relativt smadret efter oplevelsen med det bryllup, men var opsat på, at køre videre med akupunktur. Jeg dukkede op, lægen tog imod mig og sagde bare kom med, følg efter mig Christopher. Jeg tog 3 skridt og så fik jeg et panik anfald af en anden verden igen. Jeg blev tvunget i knæ foran andre i venteværelset og hyperventilerede, havde svært ved at se og begyndte at koldsvede helt vildt. Jeg kom på benene, støttede mig til væggen, humpede ud af klinikken og vendte aldrig tilbage igen. 

/Christopher