Introduktion
Jeg fik trænet en vejrtrækningsteknik, der står i meget skarp kontrast til andre vejrtrækningsteknikker, jeg benytter mig af. Denne går under navnet Buteyko Breathing.
Teknikken blev udviklet af Konstantin Buteyko, der var en ukrainsk læge, som arbejdede en del af sin karriere, i Rusland.
Grundlæggende går det ud på, at man trækker vejret igennem næsen og benytter hele bryst & mave til, at fylde/tømme luften ud af lungerne. Kunsten hér er, at gøre det ekstremt langsomt og hele tiden sørge for, at man kun lige akkurat trækker vejret tilpas lidt, for at kunne skabe en tilstand af åndenød. Samtidig med dét, skal man puste ud, længere tid end man trækker vejret ind. Det er vanvittigt ubehageligt, når man ikke har prøvet det før, men er ekstremt effektivt på angst. Det siges også, supporteret af kliniske forsøg, at bla. astma patienter, kan have stor gavn af teknikken.
Sådan hjælper åndedrætsteknikkerne dig
Hvis du søger på internettet, vil du støde på mange forskellige lidelser, som denne teknik kan afhjælpe, i mere eller mindre forstand. Som med alt andet, skal man være committed til projektet og give det noget tid, for at se en reel effekt. Derfor er det vigtigt at lave en log over, hvordan du har det i din krop før og efter og måske måle ét samlet resultat efter en uge. I mit tilfælde var det 100% målrettet, at få stress ud af kroppen og derved afhjælpe mine ekstreme angst/panik anfald.
Sådan starter du med Buteyko breathing
Der er en sej gut på youtube, som bestemt kan noget. Han har en historie, der til dels ligner min egen, så jeg kan stå inde for, at man er i gode hænder, ved at følge/se hans videoer.
Specifikt til panik anfald, vil jeg anbefale, at kigge på denne serie af videoer og bare følge dem stille og roligt, foran en computer:
Video serie specifikt målrettet angst & panik anfald
Til et mere generelt setup, for at lære at trække vejret “rigtigt” kan jeg anbefale at starte fra en ende af på hans youtube kanal. Dog vil jeg PÅ INGEN måde anbefale, at man begynder at tape sin mund til, for at trække vejret igennem næsen, i sovende tilstand.
Generel serie af videoer, med Buteyko Breathing
Dette er et yderst effektivt middel, imod bla. stress & angst. Skriv til mig, hvis der er spørgsmål – jeg hjælper gerne.
/Christopher