Hej og velkommen!.
Indtil julen 2022 levede jeg et ganske almindeligt liv, som de fleste gør det. Jeg har min kære familie – 2 små børn på 3 & 5 ,samt min dejlige hustru. Udover det, et arbejde, som jeg holder af og generelt et liv, med rigtig mange jern i ilden. Både indenfor og udenfor arbejde, som de fleste mennesker.
Inden jeg nåede julen 2022, havde jeg et tilfælde hvor jeg mistede synet på mit ene øje. Det var henover sommeren 2022. Jeg sad på min kontorstol, på arbejdet, og fik et kæmpe chok. Jeg satte mig ned på gulvet og tog nogle dybe vejrtrækninger(anede ikke hvad det gjorde på dette tidspunkt), men det var en fuldstændig automatisk reaktion. Efter nogle minutter kom mit syn tilbage og jeg trådte udenfor og gik en tur. Jeg bestilte en tid hos lægen, fik foretaget en stribe blodprøver med et svar der hed, alt er normalt – der er intet galt med dig. Hmm ok, fair nok, videre i samme spor.
Jeg har godt tænkt nogle gange, at jeg måske skulle skrue lidt ned for tempoet, med alle de ting jeg kaster mig over, men jeg har et indre kraftværk, der brænder for at starte projekter og skabe udvikling.
Da vi nåede November 2022, begyndte jeg at blive virkelig træt, uoplagt og mistede glæden ved de fleste ting. Jeg var overbevist om, at det var ting som manglende fokus på de rette ting, der gjorde det.
D.23 December kørte jeg og min familie afsted på juleferie. Jeg havde det ekstremt dårligt. Som om, der stod et sort tordenvejr over mit hovede og min krop var ved, at blive kørt over af en lastbil i slowmotion. Min kone og jeg tog en lidt dybere snak og blev enige om, at det nok var bedst at få ringet til lægen og sygemelde mig fra arbejde. Jeg var stadig opsat på at holde jul….. Jeg tænkte det nok gik, når vi kom igang. Det gjorde det også.
Slut December ringede jeg til lægen over en telefonisk konsultation og fortalte om min symptomer. Vi blev enige om, at mødes 3 Januar 2023 til en screening.
I mellem jul/nytår 2022, tog jeg på arbejde, for at klare det sidste og lukke året af. Jeg sad i et mødelokale, da jeg for første gang fik et reelt angstanfald. Væggene krøllede sig sammen omkring mig, min balance gik fuldstændig ud af kurs og jeg fik kortvarigt tunnelsyn og en ringen for ørerne. Min umiddelbare reaktion var, at gå på toilettet og få noget koldt vand på håndleddene og dermed få kølet kroppen lidt af. Jeg tog tilbage i mødelokalet, satte mig ned på en stol og så kom symptomerne tilbage med x10 i styrke. Jeg gik ud igen, og kunne slet ikke holde balancen, jeg måtte støtte mig til væggene for ikke at falde. Jeg var opsat på, at komme hjem med det samme, og samlede mine ting og trak min cykel ved min side. Jeg forsøgte at cykle, men var så svimmel, at jeg væltede ind i en hæk. Jeg var ca 2 timer om, at gå 2 km og lagde mig med det samme i seng da jeg kom hjem.
Næste morgen kontaktede jeg lægen og vi blev enige om, at jeg kom derop hurtigst muligt samme dag. De ville helst sende en ambulance, da de frygtede en blodprop, men jeg var “sikker” på, at det ikke var det.
Jeg kørte til lægen, kravlede ind i venteværelset med en krop der var i et total fysisk stress kollaps. Jeg kunne næsten ikke trække vejret, tunnelsynet var ekstremt og min balance var så svag, at jeg ikke kunne stå på benene. Jeg rystede over hele kroppen og kunne næste ikke snakke. Det var som om jeg blev gennemboret at nåle, samtidig med, jeg blev kørt over af en lastbil og der var nogen der satte ild til mig på samme tid – alt sammen i slowmotion.
Jeg blev lagt ind på et venteværelse, hvor en sygeplejerske + læge kiggede på mig. De kunne ikke finde nogle nævneværdige udfordringer og jeg blev viderestillet til et hospital, hvor jeg kunne blive tilset. Min kære hustru kom og hentede mig, min krop var i choktilstand og herfra startede mit livs værste krise jeg vil beskrive i bidder, så andre kan få hjælp eller støtte, når de ender i samme situation, eller er pårørende til en, da jeg ved hvor invaliderende det kan være.
Jeg er i dag et meget bedre sted og ved hvordan man kan komme tilbage på sporet igen. Når man bliver ramt, eller er pårørende, er det eneste man ønsker 1. At få hjælp af en der har prøvet det eller næstbedste 2. At få hjælp af en der har set det rigtig mange gange
/Christopher
DA 
EN