At træde ind i Maj måned, det var vildt!.
Jeg havde det stadigvæk vanvittigt dårligt på et generelt plan, men havde godt fat i alle mulige aktiviteter, som jeg kunne fylde mine dage ud med. Udover hård styrketræning, kropsterapi og bare generelt være mindful, omkring hvad jeg lavede, var jeg nu også begyndt på Yoga, meditation og vejrtrækningsteknikker. Alt sammen for mig selv, da jeg ikke havde overskud til, at deltage i hold-aktiviteter. Disse aktiviteter er noget jeg kommer til at folde ud, i mere detaljeret form.
Jeg brugte også utroligt mange timer på, at gå rundt om utterslev moserne uden musik, podcasts og lydbøger. Alt sammen for, at få stimuleret mit nervesystem med naturens kraft.
Jeg var trådt ind i en fase, hvor mine ansigtskramper og rysteture var taget til. Det føltes konstant som om, at jeg blev revet op og ned i en elevator med 100 km/t, for så at slutte af med en solid omgang kvalme der sporadisk kom og gik. samtidig med det, blev jeg ramt på balancen igen og blev fra tid til anden relativt svimmel.
Jeg havde også hørt godt om akupunktur, som jeg tilmeldte mig, hos en kinesisk læge på østerbro. Det var et vanvittigt forløb, hvor jeg var der en 15-20 gange og til sidst måtte stoppe. Dette er noget jeg kommer til at folde ud, i mere detaljeret form.
Hér kommer et par udsnit fra nogle af de bedste episoder i Maj:
Konfirmation – husker ikke datoen. Jeg blev nødt til at aflyse deltagelse i en konfirmation da jeg havde det dårligt. min krop var i ubalance og mit immunforsvar hoppede og dansede stadigvæk en del.
Det var over 5 måneder siden, at jeg havde været ude at cykle en lang tur med fart på, som jeg ikke kunne, grundet min krops respons der triggerede et eller flere angst anfald, hvis pulsen kom for hurtig eller højt op. Men nu var det tid til, at prøve igen. Vejret var godt, og noget skulle jeg lave. Jeg havde derfor planlagt at tage en tur på en 40-50 km i stille tempo. Jeg kom godt ud imod Hellerup og det gik fremragende, jeg satte fuld knald på og holdte en høj fart, over en lang afstand og forsøgte derved at presse kroppen en smule. Da Jeg nåede ud til Charlottenlund begyndte mine angstsymptomer, som tunnelsyn, ringen for ørerne, svimmelhed og ekstrem hjertebanken, at komme tilbage. Forskellen hér var også, at det føltes som om, at jeg ingen…. absolut…. ingen kontrol havde over, hvordan mit hjerte slog. Det hamrede afsted og det føltes som om, at det slog ud af rytme. Jeg blev fuc…. bange, stoppede cyklen og satte mig ned på fortovet. Min krop rystede fuldstændig vanvittigt og jeg havde meget svært ved, at trække vejret i bund. Herfra kørte jeg stille og roligt hjem igen og sad og rystede af på vores terrasse i små 5 timer.
Jeg bestilte efterfølgende tid til et elektrokardiogram hos lægen, som viste at alt var normalt
4/5/2023 – jobcenter snak med Specialist indenfor stress. Meget astrengede, at snakke med dem. Denne person var dog meget lyttende og vejledende og krævede ikke akut alle mulige former for dokumenter og underskrifter.
14/52023 – Min hustru på job. Børnene kom i en standard konflikt, jeg kunne ikke overskue at håndtere det professionelt. Jeg fik tunnelsyn, hurtig vejrtrækning og lammede muskler. Svigermor hentede begge børn. jeg brugte 5-6 timer på at træne, lave yoga og meditere.
/Christopher