Introduktion
Noget af det første jeg blev præsenteret for, når jeg googlede stress, PTSD, angst og depression var meditation. Der var ekstremt mange artikler og sider, skrevet af folk, der tydeligvis har prøvet at gå igennem nogle ting i livet, samt nogle der åbenlyst driver en marketing-maskine.
Der er flere grene indenfor meditation, som er vanvittigt effektive til, at få krop & sind i balance. Jeg kunne ikke overskue andre sprog til at starte med og faldt over en gratis serie på dansk, som Peter Bastian & Jon Bertelsen har lavet, kaldet Meditation, et værktøj for vækst. Det var på en eller anden måde befriende, bare at være til stede og blive guidet igennem, men det tog mig alligevel over 3 måneder, at mestre disciplinen med intensiv træning, hver dag. Jeg blev også introduceret til, at prøve meditation med Jon Kabat-Zinn og faldt over et program han har lavet i samarbejde med MIT, som de kalder Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR). Det er et program der har intensiv fokus på alle områder af kroppen(BodyScan meditation), kombineret med YOGA, som også har en vanvittig god effekt på reducering af stress, angst & depression mv.
Jeg faldt over en anden gren indenfor meditation, kaldet Qi Gong. Det var en spændenden form for meditation, kombineret med YOGA. Hvis man studerer begrebet Qi Gong, handler det primært om, at opbygge & styre energi igennem kroppen, samtidig med at man strækker ud.
Sådan hjælper meditationsteknikkerne dig
Hvis du er hårdt ramt af stress, har en depression eller bare er seriøst nede i kælderen, vil jeg anbefale, at begynde at kigge på Jon Kabat-Zinn og lave dette MBSR-program, han har udviklet med MIT. Det kræver en del tid, dedikation og fokus. Noget man ofte har meget af, når man ikke kan være til stede, i andre opgivelser.
Du vil blive bragt fra fuldstændig neden i kælderen, til et stadie, hvor du kan se dig selv udefra og begynde at bygge dig selv op igen.
Jeg vil efterfølgende, på det kraftigste anbefale Qi Gong, som skaber flow og smidighed i din krop. Noget man bestemt ikke har, når man bliver ramt af stress-toget. Dét kogt sammen med den milde YOGA del er en ret unik oplevelse.
Sådan starter du med meditation
Der er nogle vilde munke på youtube, som leverer nogle rigtig gode træninger. Alt fra 5 min til full blown timer lange sessioner.
Jeg vil anbefale at starte med, at kigge på MBSR-meditation og køre programmet igennem fra start til slut, nogle gange:
Jeg vil anbefale at starte med, at kigge på disse kanaler og prøve mig frem mht. hvad der virker bedst i forhold til Qi gong:
Det kræver lidt, at starte ud med meditation og der er ikke en lige vej til den rigtige løsning. Det tog mig over 3 måneder, at finde fodfæste i dette felt. Men det er noget af det absolut bedste i verden, at kunne mestre & blive bedre til.
/Christopher