Januar er mere eller mindre væk fra min hukommelse. Det var en måned hvor jeg kropsmæssigt, skulle finde ud af hvilken tilstand jeg var i. Jeg var fuldstændig kørt over og ude af stand til at være i nærheden af andre mennesker, eller føre en normal samtale.
Jeg har før brækket både arme og en ankel, med et meget kompliceret brud, der krævede operationer og indlæggelser med tilhørende fysiske smerter. Men det dér stress med panik anfald, fuc….. hell!! – det er x100 i styrke og det vil forandre din krop & sind for altid.
Jeg blev inviteret op til et møde, af min arbejdsplads. Et check-in møde, hvor vi lige skulle tage en status og se hvor slemt det nu var….. jeg kunne slet ikke overskue at soignere mig. Jeg kom anstigende i gamle vandrestøvler, løse bukser og en stor jakke. Jeg var ved at kaste op flere gange på vej til mødet. Min krop var ved at splintres i atomer, min vejrtrækning var af hyperventilerende karakter og mit syn var sløret. Jeg tænkte slet ikke på, hvad der skulle ske på det møde, jeg var fuldstændig opsat på at komme ind og få det eksekveret. På vej ind stod der en masse mennesker, som jeg møvede mig udenom,. Jeg kunne ikke overskue, at de skulle snakke til mig og deres tale var totalt sløret og det var svært for mig at se deres ansigter.
Jeg fandt frem til mødelokalet, vi gik hovedtræk i gang. Derfra gik det stejlt ned af bakke. Mine øjne snørrede sig sammen, jeg kunne stort set intet se. Min vejrtrækning gik mere eller mindre i stå, min hørelse skiftede fra harmonisk til ekstremt ringende for ørerne. Sveden piskede ned af min pande, mine armhuler var gennemblødte og min ryg ligeledes gennemblødt. En repræsentant fra mødet prøvede at berolige mig og fortælle, at jeg skulle prøve at trække vejret stille og roligt igennem næsen. Jeg havde kun ét mål UD UD UD, jeg skulle bare ud af det lokale og hvad der end stod i vejen, var jeg klar til at rydde af vejen.
Jeg kom heldigvis hurtigt ud og fik det markant bedre, i øjeblikket. Vi blev enige om, at jeg blev kontaktet af en professionel person, der ved hvordan arbejder med Stress & Angst. Herfra starter mit livs hårdeste krise med Stress & Angst i over 1,5 år(Juni 2024), som endnu ikke er overstået.
/Christopher