April

Da vi nåede ind i April, var jeg for alvor på vej ind i fase hvor jeg kunne begynde at mærke forskellige ændringer i min krop – stadig til den mørke side, men jeg kunne tydeligt skelne imellem symptomerne

Mit immunforsvar var stadig helt i sænk og halsbetændelserne kom og gik som regnvejr på en dansk sommerdag. Jeg begyndte også at få den ledeste hovedpine, som skiftede område fra venstre side i panden til midten og videre til højre side og så tilbage til midten igen, for så at vibrere og summe i timevis.

Jeg trænede hver eneste dag, flere timer ad gangen. Det var det eneste der kunne bremse den kropslige smerte jeg gennemgik. Når jeg var i centeret, var der kun ét mål – at generere MAX muskel-kollaps og blive så udmattet som muligt. Træningen, kombineret med tårnhøj klassisk musik & techno, stimulerede mit nervesystem på en helt vild måde, som har resulteret i en vild rejse med at studere hjernens respons på lydbølger. 

Det var også hér jeg begyndte på kropsterapi. Noget som min kære hustru anbefalde. Det viste sig, at være noget af dét, der har bidraget markant til min tilbagevenden til livet. 

Hér kommer et par udsnit fra nogle af de bedste episoder i April: 

Fødselsdagsfest i zoo – 1/4/2023. Jeg måtte aflyse det indledende event, som var i zoologisk have. Et super hyggeligt event, jeg havde set frem til, for at  få et afbræk i hverdagen, sammen med familien. Jeg dukkede i stedet op hjemme hos svigerfamilien, da de var kommet hjem fra zoo. Jeg havde super ondt i halsen og lidt tung vejrtrækning. Havde feber både morgen/aften denne dag.  

Søndagen efter fødselsdagen – 2/4/2023. Havde feber om morgenen. Vi var bare hjemme denne dag. Jeg sov en middagslur på små 3 timer. Havde det meget dårligt om aftenen, da vi skulle i seng. Havde det som om alt kogte i min krop og havde meget voldsom udbrud af eksem på hænder/arme. Jeg fik noget at sove på. De næste 3 uger herfra, var en stime af feber, med diverse udslet. Nogle dage så meget, at jeg ikke kunne træne – de dage brugte jeg i stedet på at gå lange ture.  

Startede op på Kropsterapi – 4/4/2023. Sendte en SMS til en terapeut, som jeg havde brugt en dags tid på at researche. Jeg kom hurtigt til og trådte op til første møde. Jeg sad i et venteværelse med kasket, hættetrøje og solbriller på. Jeg orkede ikke kommunikation med andre mennesker. Jeg blev trukket ind på behandlingsstedet, som startede med en snak i sofaen. Jeg havde det sindssygt dårligt. Et kontinuerligt, dog mildere angstanfald udfoldede sig og jeg endte til sidst op på briksen hvor jeg for første gang fik kropsterapi. 

For første gang i over 4 måneder, fik jeg hjælp til, at få mit nervesystem til at slappe af – det var fuc…. Sindssygt så godt det virkede. Det kostede kassen og jeg startede op med, at gå igennem behandlinger 2 gange om ugen. Det svingede meget, fra gang til gang mht. hvordan jeg havde det, men var generelt stadig i det stadie hvor det føltes som om, at mine indvolde væltede rundt og jeg blev stukket med nåle. Det var dog som om, at jeg fik nogle timer efter hver behandling, hvor jeg var nogenlunde frisk i kroppen. Jeg kommer til at udfolde kropsterapi under værktøjer.  

Normalisering – 20/4/2023 . Begynder at føle mig til stede i min krop, jeg føler mig en smule normal. Har hovedpine midt i panden, den flytter sig aktivt til højre og Venstre side af ansigt. Ansigts-muskelkramper kan fysisk ses i spejl. 

Normalisering tilbagefald – 27/4/2023 . Normalisering stoppede. Tilbagefald til vanvittige panikanfald, tung vejrtrækning. Ekstrem træthed. 

Startede op på EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) 28/4/2023. Psykologen havde på dette tidspunkt erklæret mig syg med PTSD. Jeg passede måske ned i et felt, der matchede PTSD med alle de symptomer jeg havde. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og gik hjem og begyndte at trawle internettet igennem for hjælp til PTSD. Jeg trawlede dybt, virkelig dybt og afdækkede alle muligheder for hvordan man kunne slippe ud af det her pis. Jeg ville ikke have den label siddende på mig længere end højst nødvendigt. En af de muligheder jeg fandt frem til var EMDR, som var en af mulighederne, der ikke involverede ting der enten kunne ryges, sniffes eller drikkes for at få det bedre, som PTSD-ramte traumepatienter bliver tilbudt i større og større grad. 

Jeg trænede EMDR i ca. 2 x 30 minutter hver dag og havde de vildeste oplevelser. Jeg kunne fysisk mærke, at den summen jeg havde fra hovedpinen, begynde at blusse op og flytte sig endnu mere fra side til side i panden. Mine muskelkramper i ansigtet tog også til og i spejlet kunne jeg tydeligt se, at alle tilgængelige ansigtsmuskler krampede og bevægede sig. Jeg vidste ikke om det var godt eller skidt, men jeg var fuldstændig færdig efter hver session og blev nød til at sove efterfølgende. Min udfordring var dog, at jeg stadig ikke vidste hvad der triggede mine panikanfald. Jeg kommer til at udfolde EMDR under værktøjer.

/Christopher